Filmanmeldelse: 'Black Swan' - mystisk, mærkelig og mesterlig

'Black Swan' handler om Nina (Natalie Portman), en ballerina, der danser i et balletkompagni i New York, og som de fleste andre i hendes profession, er fuldstændig opslugt af dansen. Hun bor sammen med sin mor, der er pensioneret ballerina og som med stor motivation støtter sin datters professionelle ambitioner. Da instruktøren Thomas Leroy (Vincent Cassel) beslutter sig for at erstatte stjerne-ballerinaen Beth MacIntyre i nyproduktionen af 'Svanesøen', er Nina hans førstevalg til rollen som Svanedronning.


Men Nina får konkurrence fra en ny danser, Lily som også imponerer Leroy. 'Svanesøen' kræver en danser, som både kan formidle Den Hvide Svane som symboliserer uskyldighed og ynde, og Den Sorte Svane, som symboliserer bedrag og sensualitet. Nina passer perfekt til rollen som Den Hvide Svane, mens Lily personificerer Den Sorte Svane. Som de to unge dansere udvider deres kappestrip om rollen, bliver det samtidig begyndelsen på et forskruet venskab og Nina kommer langsomt i kontakt med sin mørke side med en hensynsløshed, der truer med at ødelægge hende.


Lad mig med det samme slå fast at 'Black Swan' ikke er nogen almindelig "dansefilm". Så for alle der må gå rundt og tænke, at de ikke gider at se en film om ballet, så kan de godt vende snuderne  mod computeren eller billetlugen og få bestilt den biografbillet! For selvom åbningsscenen består af nærbilleder af et par skrøbelige ballerinafødder, der let og elegant glider hen over en scene i smukke vendinger og trin, så tag ikke fejl. Kernen i filmen er Ninas kærlighed til dansen og hvordan den fortærer hende indefra. 'Black Swan' er en thriller, der bedst kan beskrives som en visuel virtuos psykoballet, hvis smukke billedside og gennemtænkte historie, gør filmen til en speciel og original oplevelse.


'Black Swan er også en af de få film, der gør brug af en meget eksplicit og til tider overdreven symbolik for at få seeren til at forstå, hvad er det for en psykisk udvikling hovedpersonen gennemgår. Og det virker! Ikke nok med, at det fungerer rent dramaturgisk, men det er også med til at skabe nogle vidunderligt smukke billeder, der er med til at huske os på hvorfor det er vi går i biografen og ser film. Et mærkeligt sår og mystiske skikkelser i mørket river seeren med ind i Ninas sindstilstand. Det er en følelsesmæssig rutsjetur af de helt store dimensioner, og man efterlades til tider både ulykkelig og pinlig berørt i biografsædet, uden at vide om man skal grine eller græde. Filmen kommer virkelig ind under huden på én og forsvinder ikke før et par timer efter filmen er slut.


Natalie Portman skal desuden også have stor ros for sit skuespil, som netop formår at formidle den stærke symbolik, så den bliver troværdig. Det var derfor heller ikke overraskende for mig, at hun vandt en oscar for bedste kvindelige hovedrolle, idet hun synes at give så meget af sig selv, at man nærmest gennemlever psykosen sammen med hende. Alt i alt er Darren Aronofskys 'Black Swan' en frygtindgydende og radbrækkende film, som hele tiden overrasker.


Vurdering:
* * * * * *   
6/6 stjerner